Erfaren advokatsekretær / juridisk assistent søges til vores handelsafdeling i Skive

Bliver du motiveret af at yde på et højt fagligt niveau og har du stort engagement? Så er det dig, vi søger!

 

Vi søger en advokatsekretær / juridisk assistent med indgående kendskab til ejendomshandler.

Du vil komme til at arbejde selvstændigt og vil få såvel skriftlig som telefonisk kontakt til alle aktørerne ved en handel, idet du kommer til at varetage alle de sædvanlige ekspeditioner ved en ejendomshandel fra A til Z.

Du har erfaring med selvstændigt at arbejde i Det Digitale Tinglysningssystem. Vi anvender Advosys, og det vil være en fordel, hvis du har kendskab hertil.

Vi søger en profil, der trives med at være en del af et team. Du får et nært samarbejde med de andre juridiske assistenter og jurister, og vi lægger stor vægt på at have et godt arbejdsklima.

Vi sætter pris på, at du er imødekommende, effektiv og ikke er tilbageholdende med at tage et initiativ. Vi værdsætter ordentlighed, nøjagtighed og stræber efter at være omhyggelige i vores arbejde og omgang med hinanden. Du har en god faglig ballast, skriftlig stærk, flair for tal og gerne erfaring indenfor området.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores HR-chef, Susanne Vigsø Møller, tlf. 96172581. 

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Advokathuset Funch & Nielsen P/S har ca. 35 medarbejdere og udfører rådgivningsopgaver for erhvervsvirksomheder, privatpersoner og offentlige institutioner primært i Nordvestjylland. Vi lægger vægt på at være en arbejdsplads med højt til loftet for den enkelte medarbejder, og med en uformel, men seriøs omgangstone. Firmaet har afdelinger i Skive, Nykøbing, Thisted og Holstebro.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Send din ansøgning med bilag sikkert her, att. Susanne Vigsø Møller senest den 26. juni 2021.

Send din ansøgning her