Direktionssekretær søges til Nordvestjyllands største advokatfirma.

Hos Advokathuset Funch & Nielsen søger vi med lys og lygte efter dig, der er skarp til tal og har flair for HR til en nyoprettet stilling som direktionssekretær. Er du derfor på udkig efter et job, hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg og har erfaring i og lysten til at arbejde inden for advokatbranchen, så er det måske dig, vi søger.

 

Arbejdsopgaver og din rolle

Som direktionssekretær vil du skulle supportere vores direktør med diverse opgaver samt være ansvarlig for:

  • Udarbejdelse af budgetter og budgetopfølgninger
  • At forberede og deltage på bestyrelsesmøder samt udarbejde referater herfra
  • HR/personale-relaterede opgaver, herunder vores ansøgningsproces, arbejdsmiljø m.m.
  • Generelle administrative opgaver

 

Din profil

Vi forestiller os at du:

  • Er kontoruddannet – gerne advokatsekretær – eller har tilsvarende uddannelse
  • Er talstærk og god til at formulere dig
  • Har interesse for HR-relaterede opgaver og god til at skabe relationer
  • Har sans for at udføre generelle administrative opgaver
  • Kan arbejde selvstændigt og have mange bolde i luften og samtidig bevare overblikket

Har du flair for IT og kendskab til brugen af diverse sociale medier, vil det være et stort plus.

 

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med gode og dygtige kolleger, der værner om en uformel og humørfyldt stemning
  • En fuldtidsstilling på 36½ timer
  • Arbejdssted: Du vil primært arbejde fra vores afdelingskontor i Thisted, men vil skulle dække alle firmaets afdelingskontorer, hvorfor det forventes at du planlægger arbejdsdage i hhv. Nykøbing Mors, Skive og Holstebro i ny og næ.
  • Tiltrædelse: Hurtigst muligt

 

Advokathuset Funch & Nielsen P/S er Nordvestjyllands største advokatfirma med ca. 40 ansatte fordelt på vores afdelinger i Thisted, Nykøbing Mors, Skive og Holstebro.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til kontakte os på tlf. 97720001 eller mail HR@advokathuset.dk.

Ansøgning og CV sendes mærket ”Direktionssekretær” til HR@advokathuset.dk. Vi behandler og afholder samtaler løbende, så vent ikke med at sende din ansøgning, hvis ovenstående stilling lyder som noget for dig.

Vi glæder os til at høre fra dig!

OBS: Du skal kunne fremvise straffeattest og må ikke være registreret i RKI eller Debitor Registeret.

Her kan du sende din ansøgning sikkert

Send din ansøgning her