Gl. Feggesundvej 168, 7742 Vesløs

Boligtype: Beboelsesejendom
Bolig: 515 m2
Grund: 981 m2
Off. vurdering: 890.000,00 kr.
Fremvisning: 07.12.2022 kl. 14:00
Auktionsdato: 13.12.2022 kl. 14:00
Hent salgsopstilling

Ejendommen er beliggende på en rolig villavej, få hundrede meter fra Limfjorden, der er således tale om en villa, med en særdeles god beliggenhed.
Ejendommen er opført i 1976 og om/tilbygget i 1989. Til ejendommen hører en garage med et areal på 30 kvm og en carport på 17 kvm ifølge BBR-ejermeddelelse.

Villaen har været under renovering, inde som ude, arbejdet hermed er dog kun delvist udført. Villaen kan således beskrives som et håndværkertilbud.
Villaen er opført i gule sten, som dog fremstår delvist hvidmalede og delvist net-pudsede. Villa­en har tegltag. Vinduer, døre, udhæng og altan-gelænder bør påtænkes udskiftet.
Der er tilhørende garage og værksted/hobbyrum på ejendommen, disse bygninger er angivet som henholdsvis garage og carport på BBR-meddelelsen. Yderligere findes der på ejendommen et teknisk anlæg, i form af en olietank.
I villaens stueetage finder man en mindre entre, et bryggers, kontor, badeværelse, gæstetoilet, soveværelse, et værelse samt køkken-alrum i forlængelse af stue. Villaens førstesal er indrettet med 2 store værelser, samt stue med udgang til altan.
Der verserer en forsikringsskade, vedr. gulv i køkken-alrum, dette som følge af vandskade.
Villaens stueetage er opvarmet med oliefyr af ældre dato. Førstesalen opvarmes med nyere el­radiatorer.
Ejendommen fremstår ufærdig, i forhold til påbegyndte renoveringsarbejder, hvortil det dog bemærkes, at flere af disse tiltag har værdi for den rette køber.

Arealet ifølge tingbogen udgør 981 kvm.
Boligarealet ifølge BBR-ejermeddelelse udgør 515 kvm.
Der tages forbehold for tredjemandsrettigheder samt de hårde hvidevarers tilstedeværelse efter auktionen.

Ejendommen kan besigtiges onsdag, den 7. december 2022 kl. 14.00 efter forudgående tilmel­ding til Advokathuset Funch & Nielsen, tlf. 9615 4038 eller pr. mail ak@advokathuset.dk senest dagen før. Er der ingen tilmeldte, vil der ikke være nogen fremvisning.