Gammel Landevej 22, 7540 Haderup

Boligtype: Beboelsesejendom
Bolig: 168 m2
Off. vurdering: 770.000,00 kr.
Auktionsdato: 12.12.2025 kl. 9:00
Hent salgsopstilling

En auktionskøber bør være opmærksom på, at denne indtræder i den nuværende ejers forpligtelser og rettigheder overfor ejendommens lejere.

Beboelsesejendom opført i mursten (delvis pudset) i 1940. Tagdækning er eternit. Der er plastvinduer, på nær to gamle vinduer i køkkenet, som er trævinduer. Bebygget areal 123 m2, kælder 20 m2. Samlet boligareal 168 m2, heraf udnyttet tagetage 45 m2.

Ejendommen indeholder indgang med klinker med varme/linoleum, som fører til soveværelse med gulvtæppe med to to-fløjet indbyggede skabe. Fra soveværelse er der en dør til badeværelse med klinker, bruseniche og badekar. Der er også fra entréen adgang til badeværelset. I entréen er der trappe til 1. sal samt indgang til køkkenet og udgang til en ”udestue”. Køkken/alrum med linoleumsgulv, samt hvide laminatlåger med kirsebærkant. Brændeovn i alrum. Herefter adgang til stue med et trin op. I stuen er der lyse træ-/pergogulve. 1. sal indeholder stort opholdsrum med adgang til to værelser i hver sin ende af huset.

Der medfølger i lejemålet kogeplade, emhætte og køleskab. Resten af hvidevarerne tilhører lejerne. Der tages forbehold for tredjemandsrettigheder samt de hårde hvidevarers tilstedeværelse efter auktionen.

Ejendommen trænger til en kærlig hånd.

Herudover er der en carport med trapezplader på 115 m2, garage/udbygninger med god plads på 136 m2 samt et redskabsskur på 33 m2.

Arealet ifølge tingbogen udgør 1499 m2, heraf vej 0 m2

Ejendommen opvarmes med fjernvarme og brændeovn.

Grundens vandforsyning: Privat vandforsyningsanlæg.

Grundens afløbsforhold: Separatkloakeret: spildevand + delvis tag- og overfladevand.

 

Der er ikke fastsat tidspunkt til fremvisning af ejendommen.
Kontakt os på tlf. 96172582 eller mail: LB@advokathuset.dk ved ønske om en fremvisning.