Ægtepagt

Bestem selv opdeling af ejendele ved skilsmisse eller død.

Flere par oplever i løbet af deres forhold uenigheder og stridigheder. Flere af disse løses, mens andre kan have mere negative konsekvenser. Det er fx noget, der gør sig gældende, når det kommer til en opdeling af ejendele ved enten skilsmisse eller død.
Her gælder der nemlig specielle regler bl.a. ift. ligelig opdeling.
Så skal I giftes, eller er I gift, og ønsker I IKKE at fordele jeres formuer ligeligt imellem jer i
tilfælde af skilsmisse eller død?
Så bør I i samarbejde med en advokat oprette en ægtepagt - det kan vi hjælpe jer med!

Brug for hjælp?

Kontakt os og få uforpligtende rådgivning. 

Kontakt os

Hvad er en ægtepagt?

Når man bliver gift, får man automatisk delingsformue. Det betyder, at ægtefæller skal foretage en ligedeling af deres formuer/ejendele ved ægteskabets ophør - uanset om det ophører ved skilsmisse eller død.

Ønsker I ikke en sådan ligedeling, skal I oprette en ægtepagt. En ægtepagt er en skriftlig aftale, hvor I kan aftale, at hele jeres formue eller en eller flere specifikke ejendele ikke skal deles ved ægteskabets ophør. Det kan fx være i forbindelse med bodeling. Det betyder, at I skal tage stilling til:

  • Hvad skal indgå i delingen?
  • Hvad skal ikke indgå i delingen?

 

Skal jeg vælge fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje?

Det er vigtigt at bemærke, at der findes to forskellige former for ægtepagter:

  1. Fuldstændigt særeje
  2. Kombinationssæreje

En ægtepagt forbindes typisk med helt eller delvist særeje i ægteskabet, og mange vælger at oprette en ægtepagt med enten fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje.

Men hvad er forskellen?

For det første bør du vide, hvad særeje dækker over. I et ægteskab er særeje en formueordning, hvor I sikrer jer retten til formuen/ejendelen, og I kan på den måde opnå den deling, I ønsker.

1. Fuldstændigt særeje

En ægtepagt med fuldstændigt særeje medfører, at jeres formuer/ejendele ikke skal deles hverken i tilfælde af skilsmisse eller død.

Det kan være relevant at oprette en ægtepagt med fuldstændigt særeje hvis:

  • Den ene af jer har en stor gæld, og den anden har en positiv formue. Uden en ægtepagt vil den formuende ægtefælle skulle aflevere op til halvdelen af formuen til afdøde ægtefælles kreditorer.
  • Den ene af jer eller I begge har særbørn (børn fra tidligere forhold), som I ønsker at begunstige i et større omfang.
  • Den ene af jer eller I begge har specifikke ejendele, I ikke ønsker skal indgå i ligedelingen, men som udelukkende skal arves af børn eller andre.

2. Kombinationssæreje

En ægtepagt med kombinationssæreje medfører, at jeres formuer/ejendele er særeje ved skilsmisse og derfor ikke skal deles. Ved dødsfald indgår førstafdødes formue i delingsformuen og er dermed ikke længere særeje, mens længstlevende ægtefælles formuer forbliver særeje.

Det kan være relevant at oprette en ægtepagt med kombinationssæreje, når I ved dødsfald vil tilgodese hinanden som ægtefæller frem for øvrige arvinger.

Det kan derfor være relevant hvis:

  • Den ene ægtefælle har en væsentlig større formue end den anden, og I ikke ønsker en ligedeling i tilfælde af skilsmisse.
  • I ønsker at sikre hinanden i tilfælde af dødsfald.

Med en ægtepagt kan I altså tage stilling til en række væsentlige økonomiske spørgsmål inden det bliver aktuelt - eller er for sent.

 

Hvornår skal jeg oprette en ægtepagt?

En ægtepagt kan både oprettes inden og efter, I er blevet gift, men den kræver enighed mellem jer. Står I og skal giftes, anbefaler vi, at I tager kontakt til en advokat og opretter ægtepagten inden
ægteskabet.

Vær opmærksom på at selvom en ægtepagt har betydning ved både skilsmisse og død, er det primært testamentet, der regulerer fordelingen ved dødsfald. I kan læse mere om testamenter.

Kontakt os sikkert, både som privatperson og virksomhed/myndighed.

Send os en sikker mail
De her sider kan også være relevante for dig: