Udlæg til efterlevende ægtefælle

Er du ægtefælle har du altid ret til at udtage personlige ting samt andre ting fra boet op til en værdi af 910.000 kr. (2025) (indeksreguleret).

Såfremt værdien af ting, pensioner, livsforsikringer og fast ejendom ikke overstiger 910.000 kr. (2025), kan du altså overtage hele boet uden at skulle betale noget til afdødes børn. Dit evt. særeje medregnes i beløbet, og du hæfter efterfølgende for afdødes gæld.

Hvad er ægtefælleudlæg og suppleringsarv?

Når din ægtefælle dør, er der forskellige måder, boet kan håndteres på efter loven. Én af disse måder er ægtefælleudlæg/suppleringsarv ifølge dødsboskifteloven.

Ægtefælleudlæg og suppleringsarv indebærer, at hvis din ægtefælle dør, og jeres samlede formue er under en bestemt grænse (910.000 kr. i 2025), kan du som efterladt ægtefælle arve hele formuen. Dette sker uden, at din afdøde ægtefælles børn (både fælles og særbørn) har ret til at arve noget (inklusive tvangsarv).

Din og din ægtefælles aktiver tælles med, minus eventuelle gældsforpligtelser. Livsforsikringer og pensioner, som du modtager som længstlevende ægtefælle, medregnes også. Dine egne pensioner og lignende rettigheder tæller dog ikke med til suppleringsarven.

Ved ægtefælleudlæg overtager du også din afdøde ægtefælles gæld, ligesom ved et uskiftet bo. Det er vigtigt at undersøge omfanget af gælden, hvorfor der også indrykkes proklama i statstidende.

Hvorfor ægtefælleudlæg/suppleringsarv – hvad er mine næste skridt?

Ved ægtefælleudlæg behøver den længstlevende ægtefælle ikke at dele boet med børnene, selv ved nyt ægteskab. Du er heller ikke begrænset af de samme regler om brug af midler som ved et uskiftet bo.

I visse tilfælde er ægtefælleudlæg en mere hensigtsmæssig løsning end et uskiftet bo.

Hvis du er den efterladte ægtefælle, er ægtefælleudlæg en simpel måde at håndtere boet på, især hvis der er få aktiver.

Der skal kun laves en formueopgørelse på dødsdagen, ligesom ved boudlæg, og ikke en detaljeret boopgørelse. Blanketten til formueopgørelsen kan findes på www.domstol.dk under blanketter – dødsbo – ægtefælleudlæg.

Hvem modtager arv efter længstlevende?

Hvis både den afdøde og den længstlevende efterlader sig livsarvinger (børn, børnebørn osv.), deles boet efter den længstlevende ægtefælle med halvdelen til hver ægtefælles livsarvinger.

Hvis der kun er livsarvinger efter den længstlevende ægtefælle, arver de alt.

Hvis der kun er livsarvinger efter den afdøde ægtefælle, deles boet med halvdelen til den afdødes livsarvinger og halvdelen til den længstlevendes slægtsarvinger.

Hvis den længstlevende ikke har nogen slægtsarvinger, arver den afdødes livsarvinger alt.

Hvis ingen af ægtefællerne har livsarvinger, deles boet med halvdelen til hver ægtefælles slægtsarvinger (kaldet svogerskabsarv). Hvis der kun er slægtsarvinger efter den ene ægtefælle, arver de alt.

Det er vigtigt at bemærke, at reglerne om svogerskabsarv kun gælder, hvis der ikke er andre bestemmelser i et testamente, eller hvis ikke andre undtagelsesregler gør sig gældende. Det betyder, at reglerne om svogerskabsarv ikke forhindrer den længstlevende ægtefælle i at bestemme, at hele arven skal gå til dennes arvinger gennem et testamente.

Læs mere om svogerskabsarv