Persondatameddelelse ved stiftelse af grundejerforeninger
Advokathuset Funch & Nielsen P/S lægger stor vægt på overholdelse af persondatareglerne. Derfor behandler vi de personoplysninger, som du giver os, med respekt og i overensstemmelse med persondataforordningen.
Vi vil gerne informere dig om, at vi i forbindelse med stiftelse af en grundejerforening og indkaldelse til stiftende generalforsamling, hvor vi har fået overladt dit navn og mailadresse til brug for indkaldelsen.
Dataansvarlig
Vi er selvstændig dataansvarlig og handler ikke efter instruks.
Formålet med behandlingen
Vi er blevet overladt mailadresse og navn med henblik på indkaldelse til stiftende generalforsamling, da det er pålagt samtlige grundejere i området at være medlem af en grundejerforening. Vi er således blevet bedt om at udarbejde de nødvendige dokumenter med henblik på stiftende generalforsamling. Ved generalforsamlingen vil der blive anmodet om yderligere oplysninger bl.a. til brug for føring af ejer- og medlemslister samt efterfølgende drift (indkaldelser, kontingentopkrævning m.v.)
Hvilke kategorier af personoplysninger har vi fået
Vi har fået navn, adresse på ejendommen samt kontaktoplysninger i form af e-mail.
Retsgrundlaget
Behandlingen er nødvendig for at stifte og administrere en grundejerforening og sikre korrekt indkaldelse og medlemsadministration. Hjemlen er i GDPR artikel 6, stk. 1, litra f.
Da der er tale om lokalplan, som pålægger ejere en pligt til medlemskab og deltagelse i foreningens ordning, er hjemlen ligeledes, at der er tale om en retlig forpligtelse i denne kontekst jfr. GDPR-artikel 6, stk. 1, litra c, jf. artikel 6, stk. 3.
Kilder
Vi har fået overleveret oplysningerne fra vores klient. Kontakt os for at få de konkrete oplysninger herom.
For oplysninger, der ikke er indhentet direkte fra dig, gælder persondataforordningens artikel 14.
Modtagere af oplysninger
På nuværende tidspunkt er det udelukkende de øvrige grundejere, der har modtaget en kopi af indkaldelsen med samtlige indkaldte, dog kun i form af en mailadresse. Det må forventes, at der i forbindelse med stiftelsen af grundejerforening og vejlaug vil blive behov for at videregive oplysninger til andre. Det bliver dog ikke vores opgave, men den nye grundejerforenings opgave at tage stilling hertil.
Opbevaring
Oplysninger opbevares kun så længe, det er nødvendigt for formålene med stiftelsen og slettes/arkiveres i overensstemmelse med princippet om opbevaringsbegrænsning.
Sikkerhed og risici
Vi har fremsendt mail om indkaldelse via sikker mail og sikret os, at der kun er tale om deling af mailadresser til de personer, som er forpligtet til at være medlem af grundejerforeningen.
Dine rettigheder
Du har ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning af behandling, dataportabilitet og til at gøre indsigelser imod behandling baseret på persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. En indsigelse kan blive imødekommet, såfremt din legitime interesser går forud for de hensyn, der er nævnt ovenfor.
Klage
Du kan klage til Datatilsynet, hvis du er uenig i vores behandling af dine oplysninger, ligesom du naturligvis er velkommen til at kontakte os, hvis du måtte have spørgsmål til ovennævnte.
Vore kontaktoplysninger er følgende:
Advokathuset Funch & Nielsen P/S
Resenvej 83, 7800 Skive
Cvr.nr. 37120669
Tlf. 33 33 71 33
Mail kontakt@advokathuset.dk
Oplysninger på dataansvarlig:
Navn: Advokat Jes Andersen
Mail: ja@advokathuset.dk
Ved brev: Resenvej 83, 7800 Skive, att. ”dataansvarlig”
Tlf. 69 60 72 85