Ægtepagt og pension ved skilsmisse: Kan I sikre ligedeling?

Når vi taler om økonomisk tryghed i parforhold, fylder pension ofte mere, jo tættere man kommer på 50’erne – eller jo længere man har været i samme forhold. Derfor spørger mange, om en ægtepagt kan bruges til at sikre en ligelig fordeling af pensionen, hvis forholdet en dag ophører ved separation eller skilsmisse. 

Det korte svar er: Ja, men kun for visse typer pensioner – og inden for klare rammer i loven.

Hvordan behandles pension ved skilsmisse? 

Pension er ikke bare endnu en formuepost. Reglerne er anderledes end for fx opsparing og bolig. 

Som udgangspunkt beholder hver ægtefælle sin egen pension, hvis den anses for “rimelig”. Det gælder typisk almindelige arbejdsmarkedspensioner og andre ordninger, der svarer til det normale niveau inden for ens fag eller uddannelse. 

Kun den del af pensionen, der ligger ud over det sædvanlige, kan blive delt. I de fleste tilfælde deles pension slet ikke. 

Kan man aftale ligedeling ved ægtepagt? 

Det er muligt at aftale deling – men kun for bestemte typer pension. 

Ægtefælleloven giver adgang til, at man ved ægtepagt kan aftale, at værdien af en alders-, kapital- eller ratepension skal indgå i formuedelingen ved separation eller skilsmisse (ÆFL § 15). Det er det centrale redskab, hvis man ønsker ligedeling i praksis. 

Det er vigtigt at understrege, at det er værdien af pensionen, der indgår i delingen – ikke selve pensionsordningen. 

Hvad kan man ikke aftale? 

Der er klare begrænsninger i loven. 

Det er ikke muligt ved ægtepagt generelt at aftale ligedeling af arbejdsmarkedspensioner eller tjenestemandspensioner, når disse anses for “rimelige”. Disse pensionsrettigheder vil som udgangspunkt blive udtaget forlods og dermed ikke indgå i formuedelingen. 

Derudover gælder, at ved kortvarige ægteskaber (typisk under 5 år) indgår ingen pensionsrettigheder i delingen, også selvom en ægtepagt foreskriver andet (ÆFL § 35). 

Hvad hvis pensionerne er meget ulige? 

Hvis der ikke er aftalt deling – eller kun delvis deling – kan reglerne om kompensation finde anvendelse. 

Efter ægtefælleloven kan der tilkendes fællesskabskompensation (ÆFL § 44), hvis en ægtefælle under ægteskabet har sparet mindre op end en rimelig pensionsordning, fordi vedkommende har været på deltid, orlov eller uden for arbejdsmarkedet af hensyn til familien. 

Der kan også tilkendes rimelighedskompensation (ÆFL § 45), hvis ægteskabet har været af længere varighed, og der er en væsentlig forskel på pensionsværdierne. 

Kompensation betales som udgangspunkt kontant (ÆFL § 46, stk. 1), men der kan i særlige tilfælde fastsættes afdragsordninger eller ske vederlag i form af andel af en alders-, kapital- eller ratepension (ÆFL § 46, stk. 2–3). 

Hvad kan en ægtepagt konkret bruges til? 

En ægtepagt kan bruges til at skabe klarhed om, hvordan bestemte pensionsordninger skal behandles ved en eventuel skilsmisse. 

Man kan aftale, at værdien af alders-, kapital- og ratepensioner skal indgå i formuedelingen (ÆFL § 15), hvilket i praksis kan føre til ligedeling af disse ordninger. 

Man kan også aftale, at pensionsrettigheder skal være særeje, herunder fremtidige indbetalinger (ÆFL § 13), hvis ønsket i stedet er at holde pensionen uden for delingen. 

Det er en forudsætning, at ægtepagten er skriftlig og tinglyst for at være gyldig. 

Et typisk eksempel 

Vi ser ofte situationer, hvor den ene ægtefælle har en større ratepension, mens den anden primært har arbejdsmarkedspension. 

Her kan en ægtepagt sikre, at ratepensionen indgår i formuedelingen. Arbejdsmarkedspensionen vil derimod som udgangspunkt blive udtaget forlods. Hvis forskellen samlet set er betydelig, kan kompensationsreglerne i ægtefælleloven få betydning. 

Hvornår giver det mening at få rådgivning? 

Det kan være en god idé at få rådgivning, hvis der er forskel på pensionsopsparingerne, eller hvis én ægtefælle har været på deltid eller uden for arbejdsmarkedet i perioder. 

Det gælder også, hvis man ønsker at oprette en ægtepagt, der tager højde for de faktiske muligheder og begrænsninger i ægtefælleloven. 

Vi ser ofte, at spørgsmål om pension først bliver aktuelle ved samlivsophør. På det tidspunkt er mulighederne for at aftale løsninger mere begrænsede, da pensionsrettigheder som udgangspunkt ikke indgår i formuedelingen og ægtefællerne derfor er begrænset til lovens regler (ÆFL § 34 og 35). 

Hos Advokathuset Funch & Nielsen rådgiver vi løbende klienter om ægtepagter og pensionsforhold ved skilsmisse. Vi hjælper med at afklare, hvilke muligheder der faktisk er i jeres situation og hvordan en aftale kan udformes, så den holder i praksis.