Svogerskabsarv

Når begge ægtefæller er døde, skal deres samlede formue fordeles. Hovedreglen er enkel: Hvis begge havde livsarvinger (f.eks. børn eller børnebørn), får hver families efterkommere halvdelen hver. Hvis kun den ene havde børn, arver de normalt alt - med én undtagelse: Var det kun den førstafdøde, der havde børn, får de halvdelen, mens den længstlevendes slægtsarvinger får resten. Havde ingen af dem livsarvinger, går arven til deres øvrige familiemedlemmer.

Det skal dog bemærkes, at reglerne om arv til svogerskabsarv kun finder anvendelse, hvis der ikke er fastsat andet i testamentet. Det betyder, at reglerne om svogerskabsarv ikke forhindrer den længstlevende ægtefælle i at disponere over hele boet til fordel for sine arvinger ved testamente.

Hvad er svogerskabsarv i praksis?

Forestil dig denne situation: Poul og Lise er gift, men ingen af dem har børn. Poul dør først, og Lise arver hele deres fælles formue. Senere dør også Lise. Nu skal arven fordeles - men hvem skal have den?

Uden svogerskabsarv ville hele arven normalt gå til Lises familie. Men med svogerskabsarv skal arven deles mellem:

• Lises familie (hendes forældre, søskende eller deres børn)
• Pouls familie (hans forældre, søskende eller deres børn)

Dette sker, selvom Poul døde først og ikke efterlod sig nogen direkte arvinger.

Hvornår gælder svogerskabsarv IKKE?

Der er flere vigtige situationer, hvor svogerskabsarv ikke bruges. Disse undtagelser er lavet for at beskytte nye familieforhold og sikre, at børn altid går før fjernere slægtninge:

Nyt ægteskab: Hvis den længstlevende ægtefælle gifter sig igen, ændres situationen helt. Hele arven går nu til den længstlevendes egen familie, og den først døde ægtefælles familie får intet.

Samlever med arveret: Hvis den længstlevende har en samlever, som har fået arveret gennem et udvidet samlevertestamente bortfalder svogerskabsarv. Dette anerkender moderne samlivsformer.

Livsarvinger går altid først: Hvis den længstlevende ægtefælle har livsarvinger (f.eks. børn, om de er fra det aktuelle ægteskab eller tidligere forhold), arver disse børn hele boet. Den først døde ægtefælles familie får intet – livsarvinger har altid forrang.

Andre særlige situationer

Hvis der kun er slægtsarvinger efter én af ægtefællerne ved længstlevendes død, arver disse det hele. Har en af ægtefællerne truffet bestemmelse ved testamente, deles kun den del af boet, der ikke er omfattet af testamentet, efter reglerne om svogerskabsarv, medmindre testamentet bestemmer andet.

Det er vigtigt at bemærke, at længstlevende ægtefælle altid kan råde over hele boet ved testamente, hvilket kan fravige de legale regler om svogerskabsarv.

Hvornår bliver svogerskabsarv vigtigt?

Svogerskabsarv får størst betydning i disse situationer:

Barnløse par: Når ægtefæller ikke har børn, og den ene dør, mens den anden lever videre i mange år og måske opbygger mere formue.

Store formuer: Når der er betydelige værdier på spil - huse, virksomheder, opsparing - som kan gøre en stor forskel for de involverede familier.

Fjerne slægtninge: Når arven ellers ville gå til meget fjerne slægtninge eller i værste fald til staten, giver svogerskabsarv en mere rimelig fordeling.

Uventet for familierne: Mange familier kender ikke til reglen og kan blive overrasket over, at den afdøde ægtefælles familie pludselig har krav på halvdelen af arven.

Praktisk råd og planlægning

For ægtefæller uden børn: I bør seriøst overveje at lave testamenter, hvis I ønsker en anden fordeling af jeres formue, end loven foreskriver. 

Få juridisk hjælp: Reglerne er komplekse og kan have store økonomiske konsekvenser. En erfaren advokat kan hjælpe med at lave testamenter, der sikrer jeres ønsker.

Kommuniker med familien: Overvej at tale med jeres familier om jeres planer, så der ikke opstår overraskelser og konflikter senere.

Gennemgå regelmæssigt: Livssituationer ændrer sig - nye ægteskaber, børn, skilsmisser. Sørg for, at jeres testamenter altid afspejler jeres aktuelle ønsker.