Er en ægtepagt nok – eller bør I også oprette et testamente?

Advokatfuldmægtig Victor Larsen | Juli 2026

Mange ægtepar tror, at en ægtepagt automatisk regulerer både skilsmisse og arv. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. 

Et spørgsmål, vi ofte ser, er: 

"Vi har allerede lavet en ægtepagt. Betyder det ikke også, at vi har bestemt, hvad der skal ske, hvis en af os dør?" 

For nogle ægtepar kan svaret være ja. For mange andre er svaret nej. 

Det afhænger blandt andet af familiens sammensætning, formueforhold, eventuelle virksomheder og ønsker til arv. 

Ægtepagt og testamente har forskellige formål 

Den enkleste måde at forstå forskellen på er: 

En ægtepagt regulerer typisk, hvem der ejer hvad. 

Et testamente regulerer typisk, hvem der skal arve hvad. 

Selvom dokumenterne kan påvirke hinanden, løser de ikke nødvendigvis de samme juridiske spørgsmål. 

Hvad regulerer en ægtepagt? 

En ægtepagt bruges primært til at regulere de økonomiske forhold mellem ægtefæller. 

Afhængigt af indholdet kan en ægtepagt blandt andet fastlægge: 

• Om formuen skal være delingsformue eller særeje 

• Hvordan værdier skal behandles ved separation eller skilsmisse 

• Hvordan bestemte aktiver indgår i formueordningen 

• Hvordan forskellige former for særeje skal fungere 

Mange vælger en ægtepagt for at beskytte: 

• En virksomhed 

• Arv eller gave modtaget fra familie 

• Fast ejendom 

• Opsparing eller investeringer opbygget før ægteskabet 

Ægtepagter kan også få betydning ved dødsfald, særligt afhængigt af hvilken type særeje der er aftalt. 

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at ægtepagten alene afgør, hvem der skal arve den afdødes formue. 

Hvad regulerer et testamente? 

Et testamente handler om arv. 

Et testamente kan blandt andet bruges til at tage stilling til: 

• Hvem der skal arve 

• Hvordan arven skal fordeles 

• Om den længstlevende ægtefælle skal stilles bedst muligt inden for lovens rammer 

• Hvordan arven skal fordeles mellem børn og øvrige arvinger 

• Om stedbørn eller andre personer skal tilgodeses 

• Om bestemte aktiver skal tilfalde bestemte personer 

Et testamente kan derfor give en fleksibilitet, som en ægtepagt normalt ikke giver. 

Hvorfor er en ægtepagt ikke altid nok? 

Den mest almindelige misforståelse opstår, fordi mange blander formueordning og arv sammen. 

En ægtepagt kan have betydning for, hvilke værdier der tilhører den enkelte ægtefælle, og hvordan værdierne behandles ved dødsfald. 

Et testamente kan have betydning for, hvem der modtager værdierne efter dødsfaldet. 

Det er to forskellige spørgsmål. 

Eksempel 

Et ægtepar har oprettet en ægtepagt med særeje. 

Når den ene ægtefælle dør, kan særejet få betydning for, hvordan formuen behandles mellem ægtefællerne. 

Den afdødes formue indgår herefter som udgangspunkt i dødsboet, hvor arven fordeles efter arvelovens regler og eventuelle testamentariske bestemmelser. 

Det konkrete resultat afhænger blandt andet af: 

• Typen af særeje 

• Familiens sammensætning 

• Om der findes et testamente 

• Arvelovens regler om tvangsarv 

Derfor kan to ægtepar med tilsyneladende ens ægtepagter ende med forskellige resultater. 

Hvornår bør man særligt overveje et testamente? 

Et testamente er ofte relevant, hvis: 

I har børn fra tidligere forhold 

Sammenbragte familier giver ofte arveretlige spørgsmål, som en ægtepagt ikke nødvendigvis løser. 

I ejer virksomhed 

Mange virksomhedsejere anvender både ægtepagt og testamente som led i planlægning af arv og generationsskifte. 

I ønsker at sikre den længstlevende bedst muligt 

Et testamente kan i mange situationer være et vigtigt supplement, hvis ønsket er at skabe størst mulig økonomisk tryghed for den efterlevende ægtefælle. 

I har særlige ønsker til arven 

Hvis I ønsker en anden løsning end den, der følger af arvelovens udgangspunkt, bør et testamente ofte overvejes. 

I ønsker at gøre arven til særeje 

Kan en ægtepagt erstatte et testamente? 

Ikke nødvendigvis. 

En ægtepagt og et testamente løser som udgangspunkt forskellige juridiske opgaver. 

For nogle ægtepar kan arvelovens standardregler være tilstrækkelige. 

For andre kan et testamente være nødvendigt for at opnå det ønskede resultat. 

Derfor bør spørgsmålet ikke være: 

"Skal vi have en ægtepagt eller et testamente?" 

Men snarere: 

"Er vores ægtepagt og eventuelle testamente samlet set indrettet, så de understøtter vores ønsker?" 

Husk: En ægtepagt skal normalt registreres 

Mange bliver overraskede over, at en underskrevet ægtepagt ikke nødvendigvis er tilstrækkelig. 

Efter danske regler skal en ægtepagt tinglyses for at få retsvirkning. 

En ægtepagt og et testamente er ikke konkurrenter. De løser forskellige opgaver. 

Ægtepagten handler typisk om ejerskab og formueordning mellem ægtefæller. 

Testamentet handler typisk om arv. 

Om I har behov for begge dokumenter, afhænger af jeres konkrete situation, herunder jeres familieforhold, formue, virksomhed og ønsker til arv. 

Hvis målet er at skabe klarhed og undgå ubehagelige overraskelser for de efterladte, kan det være værd at få vurderet, om jeres nuværende dokumenter understøtter de resultater, I ønsker.