Hundeloven: hvad skal du vide, når du har hund?

hund

Har du hund eller overvejer du at udvide familien med et firbenet medlem, er der nogle regler du ifølge hundeloven er forpligtet til at overholde.

Her på siden kan du blive klogere på de væsentligste regler, du som hundeejer i Danmark er forpligtet til at følge. Det er dog først og fremmest relevant at forstå, hvad hundeloven er, og hvorfor det er nødvendigt at have en.

Hvad er hundeloven?

Overordnet set består hundeloven af en række regler, som definerer det ansvar og de forpligtelser, der fører med, når du anskaffer dig en hund.

Selvom de fleste af os synes, at vores egen hund er både sød og nuttet, er det et levende væsen, der fra naturen side er drevet af instinkter.
Der er derfor vedtaget en række regler, for at vores hunde følger de retningslinjer der gør sig gældende, når vi færdes blandt andre.

Skal jeg have en ansvarsforsikring på min hund?

Svaret er ja. Det er ifølge hundeloven et krav, at du tegner en ansvarsforsikring, når du har hund. Ansvarsforsikringen er påkrævet, så du altid kan betale, hvis din hund forvolder skade på andre personer, deres ejendele eller dyr.

hundetegn

Skal min hund have halsbånd på?

Ja. Det er et krav i hundeloven, at din hund senest fra den er omkring fire måneder gammel, bærer halsbånd med skilt. Skiltet skal som minimum indeholde informationer om ejerens navn og adresse. Det er derfor valgfrit om man ønsker at tilføje sit telefonnummer eller hundens navn.

Foruden at din hund skal bære halsbånd, skal alle hunde være registreret i Dansk Hunderegister, og være enten chippet eller øretatoveret. Mærkning og registrering skal ske inden hunden er otte uger gammel, det vil derfor oftest være avler som sørger for dette.

Uanset om du køber en hvalp eller en ældre hund, skal den være mærket, inden du overtager den.
Hvis din hund ikke er registreret eller mærket, skal du kontakte din dyrlæge eller en anden registreret autoriseret ID-mærker.

Skal min hund holdes i snor?

Uanset hvor velopdragen og sød du mener at din hund er, må den ikke bare løbe frit omkring hvor det lyster. Ifølge hundeloven skal du alle steder, der er almindelig færdsel – dvs. gader, stier, veje, åbne pladser og lignende med offentlig adgang – enten holde din hund i snor eller have så fuld kontrol over den, at den går på samme måde, som hvis den var i snor. Dette skyldes, at du som hundeejer altid skal være i stand til at standse din hund, så den ikke angriber, eller opfører sig voldsomt overfor andre dyr og mennesker.

hund på strand uden snor

Hvor må min hund løbe uden snor?

Selvom det kan være fristende at lukke hunden fri i f.eks. skoven, når der ikke er andre mennesker, er det stadig ulovligt, da det kan stresse det vilde dyreliv og i værste fald jage det væk fra dets territorie.

Her må din hund løbe uden snor i naturen
  • I hundeskove
  • På stranden i vinterhalvåret
    • Fra den 1. oktober t.o.m. den 31. marts må du på en række danske strande tage snoren af din hund, igen under forudsætning at du har fuld kontrol over den. Det skyldes, at en løs og ukontrolleret hund kan stresse de vilde dyr langs kysten og skræmme øvrige strandgæster.
    • Det er dog ikke alle strande det er tilladt at slippe hunden løs i vinterhalvåret, så hold øje med skiltning eller blå flag, som betyder forbud mod hunde. Hvidt flag betyder, at hunde er tilladt efter de ovennævnte regler.
    • I sommerhalvåret fra den 1. april t.o.m. den 30. september, skal hunden være i snor, når I går tur på stranden.

Hvad gør jeg hvis min hund bider?

Bider din hund en anden hund, et menneske eller et andet dyr, skal det meldes til politiet. Det vil herefter være politiets opgave at vurdere, hvor alvorlig situationen er, og om din hund skal aflives.

Som hundeejer har du dog ret til at forlange en hundesagkyndiges undersøgelse af din hund, inden politiet træffer afgørelsen om, hvad der skal ske med din hund.

Hvad er definitionen på et skambid?

Har din hund skambidt en anden hund, menneske eller et andet dyr, skal den ifølge hundeloven aflives, hvilket politiet sørger for. Det er i den forbindelse relevant at kende til forskellen på et ’almindeligt’ bid og et skambid.

Ifølge hundeloven defineres et skambid som:

  • En dyb flænge (udrivning) i underhud/muskulatur
  • Flere dybe, punktformede sår, der når ned i underhuden eller muskulaturen. Der skal i dette tilfælde være tale om flere bid, der er foretaget med en voldsomhed fra hunden
  • Bidlæsioner der medfører tab af væv. Her gælder ikkeubetydelige skader på hundeøre.
  • Bidlæsioner der medfører døden. Det gælder også situationer, hvor en hund rusker en anden hund til døde, uden at det er selve biddet, der forårsager døden.

Der er dog undtagelser, hvor det ikke er aktuelt at aflive hunden. Reglerne gælder ikke, hvis din hund skambider dyr som eksempelvis mus, rotter, fugle eller lignende. Det skyldes, at der i disse tilfælde ofte vil være tale om hundens naturlige jagtinstinkt, som ikke er et udtryk for farefuld eller truende adfærd.

En anden undtagelse er, hvis din hund vælger at skambide en person, der er trængt ind på ejerens grund uden tilladelse og har opført sig truende, eller hvis biddet ikke kan defineres som et skambid.

Som udgangspunkt er der altså ingen grund til at være urolig for, at din hund bliver aflivet, hvis en fremmed stikker hånden for langt frem og hunden giver et nap. Der skal i langt de fleste tilfælde være tale om det, der i hundeloven defineres som skambid, før hunden risikerer at blive aflivet.

Hvor længe må en hund gø?

Det er helt normalt at hunde gør, når de er enten glade eller bange, eller når de ser andre hunde eller mennesker. Udover gøen, hyler mange hunde også, når de er utilpasse. Der er dog grænser for, hvor meget en hund må genere nabolaget.

Det er altid muligt at indgive en klage til politiet, hvis man synes en hund forstyrrer for meget. Det anbefales dog, at man forsøger at løse det med hundens ejer, inden man indgiver en klage.

Men hvornår gør en hund for meget og hvornår har man en mulig chance for at få med hold i sin klage til politiet?
Det kan være svært at definere, men i hundeloven har man opstillet en række scenarier, som beskriver de situationer, hvor naboen er i sin gode ret til at klage.

Ifølge hundeloven kan man klage over gøen eller hylen i følgende situationer:
  • Hunden gør eller hyler i 30 minutter i træk i minimum 3 dage om ugen
  • Hunden gør eller hyler i 5 minutter i træk flere gange om dagen i minimum 3 dage om ugen
  • Hunden gør eller hyler under 5 minutter ad gangen, men i mere end 60 minutter sammenlagt i minimum 3 dage om ugen

Disse scenarier er dog blot løse retningslinjer, der derfor ikke altid udløser et påbud. Der vil altså altid blive vurderet i det konkrete tilfælde, om hvorvidt der reelt er tale om en gøen eller hylen, som retfærdiggør et påbud, eller om det blot er en nabo med høj lydfølsomhed.

Hvad må man så gøre ved en hund, der strejfer på ens grund?

Selvom det ikke er tilladt uden videre at aflive en strejfende hund på ens grund, er det dog tilladt at tage andre midler i brug. Sker det at en hund strejfer på din grund, er du i din gode ret til at jage hunden væk eller indfange den. Indfanger du hunden, er du dog forpligtet til at underrette hundens ejer eller politiet inden for 24 timer. Så længe den omstrejfende hund er indfanget, er det dit ansvar at fodre og give den mad. Hundens ejer skal til gengæld dække udgifterne, når vedkommende henter hunden igen. Dette skal ifølge lovgivningen ske inden for tre dage.

Hvad er reglerne for erstatning?

Hvis du indfanger en løs hund, og hunden kommer til skade eller omkommer i din varetægt, kan ejeren kræve erstatning fra dig. Ejeren kan derimod blive pålagt en bøde eller et erstatningskrav, hvis hunden der er trængt ind på din grund, har forårsaget nogle skader på dine ejendele.

Hvilke hunderacer er ulovlige?

Ifølge hundeloven er der flere hunderacer, som ikke er lovlige i Danmark. Når du anskaffer dig en hund, er det din pligt at sikre dig, at hunden ikke tilhører en af de ulovlige racer. Du bør derfor undersøge racen grundigt, før du erhverver en hund, da politiet kan kræve at hunden bliver aflivet.

Dette gælder sig også selvom der er tale om en sød og velopdragen hund, der aldrig har forvoldt skade på mennesker, dyr eller ejendele.

Der findes i alt 13 forbudte hunderacer i Danmark:
  • Pitbull terrier
  • Tosa inu
  • Amerikansk staffordshire terrier
  • Fila brasileiro
  • Dogo argentino
  • Amerikansk bulldog
  • Boerboel
  • Kangal
  • Centralasiatisk ovtcharka
  • Kaukasisk ovtcharka
  • Sydrussisk ovtchar
  • Tornjak
  • Sarplanina

Ligeledes er krydsninger, hvor nogen af ovenstående hunderacer er indblandet ulovlige. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt der er tale om en af de ulovlige hunderacer eller en krydsning heraf, er det hundeejeren, der skal kunne dokumentere, at det ikke er tilfældet.

Årsagen til, at de tre hunderacer er blevet forbudte i Danmark, skyldes, at de vurderes som farlige og aggressive overfor både mennesker og andre dyr.

Kontakt os sikkert, både som privatperson og virksomhed/myndighed.

Send os en sikker mail